Raabet stiger i Morg'nens Skjær:
Kommer I snart!
jager som Blæst om Sig og Kjær,
hvisker ved Ruden, hvor Pilen læ'r:
Kommer I snart, I Husmænd!
Tiden ruller med store Ting;
--kommer i snart!--
tungt dog drejer dens Hjul omkring;
I kan øge dets træge Sving;
--kommer I snart, I Husmænd!
Aaget bøjed jer Far og Mor
--kommer I snart!--
knuger jer selv, jert Barn, jer Bror,
venter paa Vuggens spæde Nor
--kommer I snart, I Husmænd!
Landet lyser af Korn og Kvæg
--kommer I snart!--
_Eders_ Kvinde bag klinet Væg
malker Geden med striden Skæg
--kommer I snart, I Husmænd!
_Dovne_ sugede Jordens Marv,
--kommer I snart!--
Tusind Tønder til Taabers Tarv!
Hvad _de_ vraged, blev eders Arv;
--kommer I snart, I Husmænd!
Neg I sanked til andres Lad
--kommer I snart!--
søbed som Tak for Svedens Bad
Trællens Æde af Hundens Fad
--kommer I snart, I Husmænd!
Staa ej bundne jer Bødler bi!
--kommer I Snart!--
grib jer Spade og hug jer Fri!
I er tusind, hvor de er ti!
--kommer I snart, I Husmænd!
Jenle. 20/9 1907.