Vær hilset Høg over Granetop,
du stolteste Fugl i Skoven!
Du stirrer trodsigt mod Himlen op,
din Flugt er vild og forvoven.
Du kløver Brisen i vilden Lyst,
mens grønligt Øjnene spejde:
du hugger dit Næb i din Fjendes Bryst,
og aldrig du skjænker ham Lejde.
Du er en Røver for Gud og Mand,
i Blod du sølede Hammen;
du ser med Foragt paa den vrikkende And,
der spejler sin Fedme i Dammen.
Jeg elsker vel ej din blodige Klo,
men Flugtens Sus om din Bringe,
dit vilde Blik fra dit stolte Bo
og Solens Blink paa din Vinge.
16/5 1899.