Du kjender ikke Engen
bag ved min Faders Lade,
hvor tusind friske Blomster
i Morgendug sig bade,
og ej den Vellugtsbølge,
der stiger fra Violen
og fra dens tusind Søstre,
naar de faar Kys af Solen.
--Jeg tror, i alle Blomster,
som sig paa Engen fjæle,
der dølge sig fordægtigt
smaa fine Kvindesjæle,
som snart i Længsel skjælve
og snart i Fryd inddysses,
men saligt gjennembæves,
naar de af Solen kysses.
Se derfor er vi alle
ved Blomsterne saa glade,
og bøje os til Jorden
og kysse deres Blade,--
og derfor er det bedste,
der siges om en Kvinde,
at hun er skjøn som Rosen
og bly som en Kjærminde.
--De er en lille Maj-Blomst,
der ler mod Morgensolen,
og De har vakre Søstre
i Liljen og Violen.--
Thi friskere end Rosen,
end Engens Kabbeleje
og alle Vaarens Blomster,
er lille Frøken Maja.
6/5 1894.