Ifald jeg kunde danse,
jeg valgte den skjønneste ud
af alle skjønne Piger
og dansed mig hende til brud.
Med Armen om hendes Midje
efter en Galopade
midt paa Gulvet jeg standsed
og raabte: Leve de glade!
Saa atter i Tonernes Malstrøm
jeg kasted mig med hende
og lo og sang, og dansed
lige til Verdens Ende.
Men nu kan jeg ikke danse,
end ikke en Galopade,
og derfor er jeg brændt inde
med denne Skaal for de glade.
Kjbh. 24/2 1892.