IFALD JEG KUNDE DANSE--

Ifald jeg kunde danse,

jeg valgte den skjønneste ud

af alle skjønne Piger

og dansed mig hende til brud.

Med Armen om hendes Midje

efter en Galopade

midt paa Gulvet jeg standsed

og raabte: Leve de glade!

Saa atter i Tonernes Malstrøm

jeg kasted mig med hende

og lo og sang, og dansed

lige til Verdens Ende.

Men nu kan jeg ikke danse,

end ikke en Galopade,

og derfor er jeg brændt inde

med denne Skaal for de glade.

Kjbh. 24/2 1892.

Samlede Værker, Første Bind · 第 30 / 248 题