1. Et Udsagn: HERRENs Ord er over Hadraks Land, i Damaskus slår det
sig ned - thi Aram forbrød sig mod HERREN - det er over alle,
som hader Israel,
2. også over Hamat, som grænser dertil, Tyrus og Zidon, thi det er
såre viist.
3. Tyrus bygged sig en Fæstning og ophobed Sølv som Støv og Guld
som Gadeskarn.
4. Se, Herren vil tage det i Eje og styrte dets Bolværk i Havet.
det selv skal fortæres af Ild.
5. Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron skælver voldsomt, thi
Håbet brast. Gaza mister sin Konge, i Askalon skal ingen bo,
6. i Asdod skal Udskud bo, Jeg gør Ende på Filisterens Hovmod,
7. tager Blodet ud af hans Mund og Væmmelsen bort fra hans
Tænder. Også han bliver reddet for vor Gud, han bliver som en
Slægt i Juda, Ekron som, en, Jebusit.
8. Som en Vagt lejrer jeg mig formit Hus mod dem, som kommer og
går; aldrig mer skal en Voldsmand gå igennem deres Land, thi nu
har jeg set det med mine egne Øjne.
9. Fryd dig såre, Zions Datter, råb med Glæde, Jerusalems Datter!
Se, din Konge kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er han,
ydmyg, ridende på et Æsel, på en Asenindes Føl.
10. Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem,
Stridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellem
Folkene, han hersker fra Hav til Hav, fra Floden til Jordens
Ende.
11. For Pagtblodets Skyld vil jeg også slippe dine Fanger ud, ja ud
af den vandløse Brønd.
12. Hjem til Borgen, I Fanger med Håb! Også i Dag forkyndes: Jeg
giver dig tvefold Bod!
13. Thi jeg spænder mig Juda som Bue, lægger Efraim på som Pil og
vækker dine Sønner, Zion, imod dine Sønner, Javan. Jeg gør dig
som Heltens Sværd.
14. 0ver dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som et Lyn. Den
Herre HERREN støder i Horn, skrider frem i Søndenstorm;
15. dem værner Hærskarers HERRE. De opæder, nedtramper
Slyngekasterne, drikker deres Blod som Vin og fyldes som
Offerskålen, som Alterets Hjørner.
16. HERREN deres Gud skal på denne Dag frelse dem som sit Folks
Hjord; thi de er Kronesten, der funkler over hans Land.
17. Hvor det er dejligt, hvor skønt! Thi Korn giver blomstrende
Ungersvende, Most giver blomstrende Møer.