Haggaj 1

1. I Kong Darius's andet Regeringsår på den første Dag i den sjette

Måned kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj således: Sig til Judas

Statholder Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og til Ypperstepræsten

Josua, Jozadaks Søn:

2. Så siger Hærskarers HERRE: Dette Folk siger: "Endnu er det ikke

Tid at bygge HERRENs Hus."

3. Og HERRENs Ord kom ved Profeten Haggaj således:

4. Er det da Tid for eder at bo i Huse med træklædte Vægge, når

dette Hus ligger øde?

5. Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Læg Mærke til, hvorledes det

går eder!

6. I sår meget, men bringer lidet i Hus; I spiser, men mættes ikke;

I drikker, men får ikke Tørsten slukket; I klæder eder på, men

bliver ikke varme; og Daglejerens Løn går i en hullet Pung.

7. Så siger Hærskarers HERRE: Læg Mærke til, hvorledes det går

eder!

8. Gå op i Bjergene, hent Tømmer og byg Templet, så jeg kan have

Glæde deraf og blive æret, siger HERREN.

9. I venter rig Høst, men det bliver kun til lidt; og når I bringer

det i Hus, blæser jeg derpå. Hvorfor? lyder det fra Hærskarers

HERRE. Fordi mit Hus ligger øde, medens enhver af eder har

travlt med sit eget Hus.

10. Derfor holder Himmelen sin Dug og Jorden sin Afgrøde tilbage;

11. og jeg har kaldt Tørke hid over Land og Bjerge, over Korn, Most

og Olie, over alt, hvad Jorden frembringer, over Folk og Fæ,

over alt, hvad Hænder virker.

12. Og Zerubbabel, Sjaltiels Søn, og Ypperstepræsten Josua, Jozadaks

Søn, og hele Resten af Folket adlød HERREN deres Guds Røst og

Profeten Haggajs Ord, eftersom HERREN havde sendt ham til dem,

og Folket frygtede HERREN.

13. Da sagde Haggaj, HERRENs Sendebud, i HERRENs Ærinde til Folket:

Jeg er med eder, lyder det fra HERREN.

14. Og HERREN vakte Ånden i Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels

Søn, og i Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og i hele Resten

at Folkef, så de kom og tog fat på Arbejdet med deres Guds,

Hærskarers HERREs, Hus

15. på den fire og tyvende Dag i den sjette Måned i Kong Darius's

andet Regeringsår.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 993 / 1015 题