Zefanias 1

1. HERRENS ord, som kom til Zefanias, en Søn af Kusji, en Søn af

Gedalja, en Søn af Amarja, en Søn af Ezekias, i de Dage da

Josias, Amons Søn, var Konge i Juda.

2. Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det fra HERREN;

3. jeg bortriver Folk og Fæ, jeg bortriver Himlens Fugle og Havets

Fisk. Gudløse bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bort

fra Jorden, lyder det fra HERREN.

4. Jeg udrækker Hånden mod Juda og alle Jerusalems Borgere. Jeg

fjerner den sidste Ba'al fra dette Sted og Afgudspræsternes Navn

med Præsterne

5. og dem, som på Tagene tilbeder Himlens Hær, og dem, som tilbeder

HERREN og sværger til bam, men også sværger ved Milkom,

6. og dem, som veg bort fra HERREN, ej søger, ej rådspørger HERREN.

7. Stille for den Herre HERREN! Thi hans Dag er nær; thi HERREN har

et Offer rede, han har helliget de budne.

8. Og på HERRENs Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjemsøge

Fyrsterne og Kongens Sønner og alle dem, som er klædt i

udenlandsk Dragt.

9. Den Dag hjemsøget jeg alle, som hopper over Tærsklen, som fylder

deresHerresHus med Vold og Svig.

10. Den Dag skal det ske, så lyder det fra HERREN: Hør Skrig fra

Fiskeporten og Jamren fra den nye Bydel. fra Højene et vældigt

Brag!

11. Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt Kræmmerfolket,

udryddet enhver, som vejer Sølv.

12. Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lygter og

hjemsøger Mændene der, som ligger i Ro på deres Bærme, som siger

i deres Hjerte: "HERREN gør hverken godt eller ondt."

13. Deres Gods skal gøres til Bytte, deres Huse skal ødelægges. De

skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Vingårde, men

Vinen skal de ikke drikke.

14. Nær er HERRENs Dag, den store, den er nær og kommer hastigt.

Hør, HERRENs Dag, den bitre! Da udstøder Helten Skrig.

15. Den Dag er en Vredens Dag, en Trængselens og Nødens Dag, en

Ødelæggelsens og Ødets Dag, en Mørkets og Mulmets Dag, en

Skyernes og Tågens Dag,

16. en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste Stæder og imod de

knejsende Tinder.

17. Over Menneskene bringer jeg Trængsel; som blinde vanker de om,

fordi de synded mod HERREN. Deres Blod øses ud som Støv, deres

Livssaft ligesom Skarn.

18. Hverken deres Sølv eller Guld evner at frelse dem på HERRENs

Vredes Dag, når hele Jorden fortæres af hans Nidkærheds Ild; thi

Undergang, ja brat Tilintetgørelse bringer jeg over alle, som

bor på Jorden.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 989 / 1015 题