2. Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig
over Vold, uden du frelser?
3. Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og
Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.
4. Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi når
gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget Ret.
5. Se eder om blandt Folkene til Skræk og Rædsel for eder! Thi en
Gerning gør han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det
fortaltes.
6. Thi se, han vækker Kaldæerne, det grumme og raske Folk, som
drager viden om Lande for at indtage andres Bo.
7. Forfærdeligt, frygteligt er det, Ødelæggelse udgår derfra.
8. Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved
Kvæld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra.
Som Ørnen i Fart efter Føde
9. er de alle på Vej efter Vold. De higede stadig mod Øst og
samlede Fanger som Sand.
10. Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad
hver en Fæstning, opdynged en Vold og tog den.
11. Så suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.
12. Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej dø -
HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?
13. Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser
du da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?
14. Med Mennesker gør du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er
uden Hersker:
15. Han fisker dem alle med Krog, slæber dem bort i sit Vod og
samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;
16. han ofrer derfor til sit Vod, tænder Offerild for sit Garn. Ved
dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans Føde.
17. Skal han altid tømme sit Vod og slå Folk ihjel uden Skånsel?