1. Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas
Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i
Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.
2. Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde,
føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.
3. Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje
Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens
Grænser.
4. Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når
han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og
otte fyrstelige Mænd,
5. som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med
Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort
Land, træder ind på vore Enemærker.
6. Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der
kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter
på nogen eller bier på Menneskens Børn.
7. Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte
som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde,
der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.
8. Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes
bort.
9. På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig,
dine Stridsvogne gør jeg til intet.
10. rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,
11. rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;
12. jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte
og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.
13. Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;
14. i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.