1. HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger
i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria
og Jerusalem.
2. Alle I Folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den
Herre HERREN kan stå som Vidne blandt eder, Herren fra sit
hellige Tempel.
3. Thi se, fra sit Sted går HERREN ud, stiger ned, skrider frem
over Jordens Høje;
4. under ham smelter Bjerge, og Dale slår dybe Revner, som Voks,
der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrænt -
5. alt dette for Jakobs Brøde, for Israels Huses Synder. Hvem
voldte Jakobs Brøde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd?
Mon ikke Jerusalem?
6. Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingårdsjord; jeg
styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for
Lyset.
7. Dets Billeder sønderslås alle, dets Skøgeløn brændes i Ild; jeg
tilintetgør alle dets Afguder; thi af Skøgeløn er de samlet, til
Skøgeløn bliver de atter.
8. Derfor vil jeg klage og jamre, gå nøgen med bare Fødder, istemme
Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:
9. Ulægeligt er HERRENs Slag, thi det når til Juda, til mit Folks
Port rækker det hen, til Jerusalem.
10. Forkynd det ikke i Gat, græd ikke i Bokim! Vælt jer i Støvet i
Bet-Leafra!
11. Der stødes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej går Za'anans
Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;
12. og hvor kan Marots indbyggere håbe på Lykke? Thi Ulykke kom ned
fra HERREN til Jerusalems Porte.
13. Spænd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens
Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrædelser
fandtes i dig.
14. Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bæk er
Akzibs Huse for Israels Konger.
15. End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam
skal Israels Herlig hed komme.
16. Klip dig skaldet over dine elskede. Børn, bredskaldet som en
Grib; thi de bortføres fra dig.