1. Herren så jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Søjlehovedet
slår jeg, så Dørens Tærskel ryster. Jeg rammer dem alle i
Hovedet, de sidste dræber jeg med Sværd; ingen af dem skal
undfly, ingen af dem skal reddes.
2. Bryder de ind i Dødsriget, min Hånd skal hente dem der; stiger
de op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra;
3. skjuler de sig på Karmels Top, jeg finder og henter dem der;
gemmer de sig for mig på Havsens Bund, jeg byder Slangen bide
dem der;
4. vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Sværdet dræbe
dem der. Jeg fæster mit Øje på dem til Ulykke, ikke til Lykke.
5. Herren, Hærskarers HERRE, som rører ved Jorden, så den skælver,
så alle, som bor på den, sørger, så den stiger overalt som Nilen
og synker som Ægyptens Flod,
6. han, som bygged sin Højsal i Himlen, som fæstned sit Hvælv på
Jorden, kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden,
HERREN er hans Navn.
7. Er I mig ej som Ætiopiens Børn, Israeliter, lyder det fra
HERREN; har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens Land,
Filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir?
8. Se, den Herre HERRENs Øjne er vendt mod det syndige Rige, og jeg
udsletter det af Jorden. Dog vil jeg ikke helt udslette Jakobs
Hus, lyder det fra HERREN;
9. thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt alle
Folkene, som man sigter med Sold, uden at et Korn falder til
Jorden.
10. For Sværdet skal alle Syndere i mit Folk dø, de, som siger: "Os
når Ulykken ikke; den kommer ikke over os."
11. På hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte; jeg tætter dens
Revner, opfører, hvad der sank i Grus, og bygger den som i gamle
Dage,
12. så de tager Edoms Rest i Eje og alle de Folk, over hvilke mit
Navn er nævnt, lyder det fra HERREN, som fuldbyrder dette.
13. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Plovmand følger
Høstmand i Hælene og Drueperser Sædemand, da Bjergene drypper
med Most og alle Høje flyder.
14. Da vender jeg mit Folk Israels skæbne, og de skal bygge de
ødelagte byer og bo deri, de skal plandte vingåre og drikke
vinen, anlægge haver og spise frugten.
15. Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op
af deres jord, som jeg gav dem, siger herren din Gud.
Obadias
Obadias's Syn. Så siger den Herre HERREN til Edom: Fra HERREN
har jeg hørt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs
jer til Kamp imod det!
2. Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, såre foragtet er du.
3. Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippekløft, som
troner i det høje og siger i Hjertet: "Hvo kan styrte mig til
Jorden?"
4. Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner,
jeg styrter dig ned derfra, så lyder det fra HERREN.
5. Du skulde vel ikke have Tyve til Gæster, natlige Voldsmænd?
Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Du
skulde vel ikke have Høstmænd i Vingården? Efterslæt levner de
ikke!
6. Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet!
7. Alle dine Forbundsfæller jog dig lige til Grænsen, dine gode
Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skræmme dig lagde de
Fælder under din Fod.
8. Visselig vil jeg på hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde de
vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge.
9. Da skal dine Helte lammes at Rædsel, o Teman, og hver en Mand
ryddes ud at Esaus Bjerge.
10. For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam;
udryddes skal du for evigt,
11. fordi du så til, da fremmede raned hans Gods og Udlændinge kom i
bans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af
dem.
12. At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glæde dig over
Judæerne på Undergangens Dag! At opspærre Munden på Trængselens
Dag,
13. komme i mit Folks Port på Ulykkens Dag, være med til at nyde
dets Kval på Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods på Ulykkens
Dag!
14. At stå ved Dalenes Munding og dræbe de undslupne, prisgive dem,
som slap bort, på Trængselens Dag!
15. Thi nær er HERRENs Dag over alle Folkene; som du har gjort, skal
der gøres med dig, Gengæld kommer over dit Hoved.
16. Thi som I drak på mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikke
uden Ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig
havde været til.
17. Men på Zions Bjerg skal der være Frelse, og det skal være en
Helligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje.
18. Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus
skal blive Strå, og de skal sætte Ild derpå og fortære det, og
ingen af Esaus Hus skal undslippe, så sandt HERREN har talet.
19. De skal tage Sydlandet i Eje sammen med Esaus Bjerge og Lavlandet
sammen med Filisterne; deskal tage Efraims Mark i Eje sammen med
Samarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead.
20. Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes Land
i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i
Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje.
21. Da drager Redningsmænd fra Zions Bjerg op for at holde Dom over
Esaus Bjerge. Og så skal Riget være HERRENs.