7. Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!

8. Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen

og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder

dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!

9. Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme

over Fæstninger.

10. De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler

sandt.

11. Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn,

skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel

plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke.

12. Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder,

I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i

Porten.

13. Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

14. Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud,

må være med eder, som I siger, han er.

15. Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten!

Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.

16. Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve

skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til

Sorg, til Ligklage Klagemænd;

17. i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte,

siger HERREN.

18. Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs

Dag? Mørke er den, ej Lys.

19. Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn

og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen,

bides af en Slange.

20. Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin.

21. Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige

Samlinger,

22. om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig

ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til.

23. Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg

ikke.

24. Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk.

25. Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår,

Israels Hus?

26. Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders

Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.

27. I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN;

Hærskarers Gud er hans Navn.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 960 / 1015 题