1. Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus! fordi de
brød min Pagt og overtrådte min Lov.
2. De råber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig."
3. Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem.
4. De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres
Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.
5. Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor
længe? De kan ikke slippe for Straf.
6. Thi den er et Værk af Israel, en Håndværker lavede den; den er
ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.
7. Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire,
der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.
8. Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden
Værd.
9. Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende
Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.
10. Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart
salver de ikke mere konge og Fyrster.
11. Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til
Synd;
12. jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.
13. Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder; HERREN behager
de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De
skal tilbage til Ægypten.
14. Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede
mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den
skal fortære hans Borge.