1. I sit andet regeringsår drømte Nebukadnezar, og hans sind blev
uroligt, så han ikke kunde sove
2. Så lod Kongen Drømmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kaldæerne
kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde drømt. Og de
kom og trådte frem for Kongen..
3. Da sagde Kongen til dem: "Jeg har haft en Drøm, og mit Sind
falder ikke til Ro, før jeg får at vide, hvad den betyder."
4. Kaldæerne svarede Kongen (på Aramaisk") ): "Kongen leve
evindelig! Sig dine Trælle Drømmen, så skal vi tyde den."
5. Men Kongen svarede Kaldæerne: "Mit Ord står fast! Hvis I ikke
både kundgør mig Drømmen og tyder den, skal I hugges sønder og
sammen og eders Huse gøres til Skarndynger;
6. men gengiver I mig Drømmen og tyder den, får I Skænk og Gave og
stor Ære af mig. Gengiv mig, derfor Drømmen og tyd den!"
7. De svarede atter: "Kongen sige sine Trælle Drømmen, så skal vi
tyde den."
8. Kongen svarede: "Nu ved jeg for vist, at I kun søger at vinde
Tid, fordi I ser, mit Ord står fast,
9. så eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgør mig Drømmen,
og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og føre mig
bag Lyset, til der kommer andre Tider. Sig mig derfor Drømmen,
så jeg kan vide, at I også kan tyde mig den."
10. Kaldæerne svarede Kongen: "Der findes ikke et Menneske på
Jorden, som kan sige, hvad Kongen ønsker at vide; aldrig har jo
heller nogen Konge, hvor stor og tnægtig han end var, krævet
sligt af nogen Drømmetyder, Maner eller Kaldæer;
11. hvad Kongen kræver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige
kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de dødelige."
12. Herover blev Kongen vred og såre harmfuld, og han bød, at alle
Babels Vismænd skulde henrettes.
13. Da nu Befalingen var udgået, og man skulde til at slå Vismændene
ihjel, ledte man også efter Daniel og hans Venner for at slå dem
ihjel.
14. Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til
Arjok, Øversten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at
slå Babels Vismænd ihjel.
15. Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens Høvedsmand: "Hvorfor
er så skarp en Befaling udgået fra Kongen?" Og da Arjok havde
sat ham ind i Sagen,
16. gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, så
skulde han tyde Kongen Drømmen.
17. Så gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael og
Azarja ind i Sagen,
18. og han pålagde dem at bede Himmelens Gud om Barmbjertighed, så
han åbenbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner
skulde blive henrettet med Babels andre Vismænd.
19. Da blev Hemmeligheden åbenbaret Daniel i et Nattesyn; og Daniel
priste Himmelens Gud,
20. tog til Orde og sagde: "Lovet være Guds Navn fra Evighed og til
Evighed, thi ham tilhører Visdom og Styrke!
21. Han lader Tider og Stunder skifte, afsætter og indsætter konger,
giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden;
22. han åbenbarer det dybe og lønlige; han ved, hvad Mørket gemmer,
og Lyset bor hos ham.
23. Dig, mine Fædres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig
Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig
om; thi hvad Kongen vil vide, har du kundgjort os!"
24. Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havdepålagt at henrette
Babels Vismænd, og sagde til ham: "Henret ikke Babels Vismænd,
men før mig frem for Kongen, så vil jeg tyde ham Drømmen!"
25. Så førte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ham:
"Jeg har blandt de bortførte Judæere fundet en Mand, som vil
tyde Kongen Drømmen!"
26. Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde fået Navnet
Beltsazzar: "Er du i Stand til at kundgøre mig den Drøm, jeg har
haft, og tyde den?"
27. Daniel svarede Kongen: "Den Hemmelighed, Kongen ønsker at vide,
kan Vismænd, Manere, Drømmetydere og Stjernetydere ikke sige
kongen;
28. men der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer Hemmeligheder, og
han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de
sidste Dage:
29. Du tænkte, o Konge, på dit Leje over, hvad der skal ske i
Fremtiden, og han, som åbenbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig,
hvad der skal ske.
30. Og mig er denne Hemmelighed åbenbaret, ikke ved nogen Visdom,
som jeg har forud for alle andre levende Væsener, men for at
Drømmen kan blive tydet Kongen, så du kan kende dit Hjertes
Tanker.
31. Du så, o Konge, for dig en vældig Billedstøtte; denne
Billedstøtte var stor og dens Glans overmåde stærk; den stod
foran dig, og dens Udseende var forfærdeligt.
32. Billedstøttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af Sølv,
Bug og Lænder af Kobber.
33. Benene af Jern og Fødderne halvt af Jern og halvt af Ler.
34. Således skuede du, indtil en Sten reves løs, dog ikke ved
Menneskehænder, og ramte Billedstøttens Jern og Lerfødder og
knuste dem;
35. og på een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld og blev
som Avner fra Sommerens Tærskepladser, og Vinden bar det
sporløst bort; men Stenen, som ramte Billedstøtten, blev til et
stort Bjerg, der fyldte hele Jorden.
36. Således var Drømmen, og nu vil vi tyde Kongen den:
37. Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Kongedømme,
Magt, Styrke og Ære,
38. i hvis Hånd han gav Menneskene, så vide de bor, Markens Dyr og
Himmelens Fugle, så han gjorde dig til Hersker over dem alle du
er Hovedet, som var af Guld.
39. Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og
derpå atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herredømme
skal strække sig over hele Jorden.
40. Siden skal der komme et fjerde Rige, stærkt som Jern; thi Jern
knuser og søndrer alt; og som Jem sønderslår, skal det knuse og
sønderslå alle hine Riger.
41. Men når du så Fødderne og Tæerne halvt af Pottemagerler og halvt
af Jern, betyder det, at det skal være et Rige uden Sammenhold;
dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du så jo, at
Jern var blandet med Ler.
42. Og at Tæerne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, at
Riget delvis skal være stærkt, delvis svagt.
43. Og når du så, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de
skal indgå Ægteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes
holde sammen, så lidt som Jern kan blandes med Ler.
44. Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som
aldrig i Evighed skal forgå. og Herredømmet skal ikke gå over
til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine
Riger, men selv stå i al Evighed;
45. thi du så jo, at en Sten reves løs fra Klippen, dog ikke ved
Menneskehænder, og knuste Jern, Ler, Kobber, Sølv og Guld. En
stor Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter; og
Drømmen er sand og Tydningen troværdig."
46. Så faldt Kong, Nebukadnezar på sit Ansigt og bøjede sig for
Daniel, og han bød, at man skulde bringe ham Ofre og Røgelse.
47. Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel "I Sandhed, eders Gud
er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan åbenbare
Hemmeligheder, siden du har kunnet åbenbare denne Hemmelighed."
48. Derpå ophøjede Kongen Daniel og, gav ham mange store Gaver, og
han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til
Overherre over alle Babels Vismænd.
49. Men på Daniels Bøn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego
at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens
Gård.