Ezekiel 43

1. Derpå førte han mig hen til Østporten.

2. Og se Israels Guds Herlighed kom østerfra, og det lød som mange

Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed.

3. Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at ødelægge

Byen, og Vognen så ud som den, jeg havde set ved Floden

Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt.

4. Og HERRENs Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis

Forside vendte mod Øst.

5. Men Ånden løftede mig op og bragte mig ind i den indre Forgård,

og se, HERRENs Herlighed fyldte Templet.

6. Og jeg hørte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod

ved Siden af mig,

7. og han sagde: Menneskesøn! Her er min Trones og mine Fodsålers

Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig

Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn,

hverken de eller deres konger, med deres Bolen eller deres

kongers Lig,

8. de, som satte deres Tærskel lige ved min og deres Dørstolper

lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og

vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de

øvede, så jeg måtte tilintetgøre dem i min Vrede.

9. Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, så jeg

kan bo iblandt dem til evig Tid.

10. Men du, Menneskesøn, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet,

dets Udseende og Form, at de må skamme sig over deres

Misgerninger.

11. Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, så kundgør

dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et

helt Billede deraf; ligeledes alle Vedtægter og Love derom; og

skriv det op for deres Øjne, at de må mærke sig Billedet i sin

Helhed og alle Vedtægterne og holde dem.

12. Dette er Loven om Templet: På Bjergets Tinde skal alt dets

Område til alle Sider være højhelligt; se, det er Loven om

Templet.

13. Følgende er Alterets Mål i Alen, en Alen en Håndsbred længere

end sædvanlig: Foden var en Alen høj og en Alen bred, Kantlisten

Randen rundt et Spand høj. Om Alterets Højde gælder følgende:

14. Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to Alen med

en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire

Alen med en Alens Bredde.

15. Ildstedet var fire Alen højt, og fra Ildstedet ragede fire Horn

i Vejret.

16. Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, så det dannede

en ligesidet Firkant.

17. Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten Alen

bredt på alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen

langt og seksten Alen bredt på alle fire Sider; Kantlisten rundt

om en halv Alen bred og Foden en Alen bred rundt om. Trappen var

på Østsiden.

18. Og han sagde til mig: Menneskesøn! Så siger den Herre HERREN:

Følgende er Vedtægteme om Alteret, på den Dag det bygges til at

ofre Brændofre og sprænge Blod på:

19. Så lyder det fra den Herre HERREN: Levitpræsterne, som

nedstammer fra Zadok og må nærme sig mig for at gøre Tjeneste

for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer;

20. og du skal tage noget af dens Blod og stryge det på Alterets

fire Horn, på Fremspringets fire Hjørner og på Kantlisten rundt

om og således rense det for Synd og fuldbyrde Soningen for det.

21. Og du skal tage Syndoffertyren og brænde den ved Tempelvagten

uden for Helligdommen.

22. Næste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de

skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren.

23. Og når du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe

en lydefri ung Tyr og en lydefri Væder af Småkvæget;

24. du skal bringe dem for HERRENs Åsyn, og Præsterne skal strø Salt

på dem og ofre dem som Brændoffer for HERREN.

25. Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre

en ung Tyr og en Væder af Småkvæget, lydefri Dyr;

26. i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det

og indvie det.

27. Således skal man bære sig ad i disse Dage. Og på den ottende Dag

og siden hen skal Præsterne ofre eders Brændofre og Takofre på

Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre

HERREN.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 914 / 1015 题