1. I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HERRENs
Ord til mig således:
2. Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og
sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en
Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du
Vandet, oproded dets Strømme.
3. Så siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ved en
Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.
4. Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle
Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte
ved dig.
5. Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,
6. vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal
fyldes af dit Blod.
7. Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg,
jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.
8. Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i
Mørke, lyder det fra den Herre HERREN.
9. Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine
Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;
10. jeg lader mange Folkeslag stivne af Rædsel over dig, og deres
Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres
Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du
falder.
11. Thi så siger den Herre HERREN: Babels Konges Sværd skal komme
over dig.
12. Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle
Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.
13. Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal
ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;
14. så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder
det fra den Herre HERREN -
15. når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når
jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HERREN.
16. Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal
kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde
den, lyder det fra den Herre HERREN.
17. I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom HERRENs Ord
til mig således:
18. Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang
over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt
dem, der steg ned i Dybet!
19. Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de
uomskårne!
20. Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob
skal ligge hos ham.
21. Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du
mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"
22. Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de
dræbt, faldet for Sværd;
23. han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt
om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som
spredte Rædsel i de levendes Land.
24. Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er
de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i
Underverdenen, de, som spredte Rædsel i de levendes Land; nu
bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.
25. Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om
sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi Rædsel for dem
bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt
dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.
26. Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres
Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte Rædsel
i de levendes Land;
27. de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for
til Dødsriget i deres Rustninger, hvis Sværd blev lagt under
deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi Rædsel
for Heltene rådede i de levendes Land.
28. Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de
sværdslagne.
29. Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres
Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem,
der steg ned i Dybet.
30. Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for
ned til de dræbte, beskæmmede trods den Rædsel, de spredte ved
deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de
bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.
31. Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det
fra HERREN.
32. Thi han spredte Rædsel i de levendes Land, men nu ligger han
imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin
larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.