Ezekiel 24

1. HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende

Måned til mig således:

2. Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi

netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

3. Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den

Herre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand

deri;

4. læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld

den med udsøgte Knogler;

5. tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den;

kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!

6. Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne

Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den

fra sig; der kastes ikke Lod om dem; - thi Blodet er endnu midti

Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på

Jorden for at dække det med Muld.

8. For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på

den nøgne klippe uden at dække det.

9. Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg

gøre brændestabelen stor;

10. hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld

Suppen ud og lad Benene brændes

11. og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så

hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal

svinde!

12. Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med

Rusten!

13. Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed,

skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har

kølet min Harme på dig.

14. Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver

det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og

dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre

HERREN.

15. HERRENs Ord kom til mig således:

16. Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat

Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde

Tårer;

17. suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko

på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

18. Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen,

og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.

19. Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det,

du der gør, skal sige os?"

20. svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:

21. Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil

vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes

Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod

tilbage, skal falde for Sværdet!

22. Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg

eller spise Sørgebrød;

23. eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I

skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og

sukke for hverandre.

24. Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som

han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"

25. Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres

herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres

Sønner og Døtre fra dem,

26. på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine

Ører;

27. på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du

skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og

de skal kende, at jeg er HERREN.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 895 / 1015 题