1. Og HERRENs Ord kom til mig således
2. Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til Israels
Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
3. Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og
dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine
Vederstyggeigheder.
4. Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine
Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du
skal kende, at jeg er HERREN.
5. Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, det
kommer!
6. Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig;
se, det kommer!
7. Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er
nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene.
8. Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede på
dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine
Vederstyggeligheder.
9. Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine
Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I
skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår.
10. Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset
blomstrer, Overmodet grønnes.
11. Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet
tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres
Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
12. Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og
Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob
derinde.
13. Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end
bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages
ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
14. Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig;
thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
15. Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer
for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.
16. Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som
Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.
17. Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.
18. De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er
skamfulde, alle Hoveder skaldede.
19. Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs;
deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENs Vredes Dag; de
kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi
det var dem Årsag til Skyld.
20. I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deres
vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de
deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.
21. Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til de
mest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det.
22. Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie,
Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.
23. Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af
Vold.
24. Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje;
jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal
vanhelliges.
25. Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke.
26. Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profeten
om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste
med Råd.
27. Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes
Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd
og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er
HERREN.