1. Zedekias var enogtyve år gammel da han blev konge, og han
herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en
Datter af Jirmeja fra Libna.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som
Jojakim.
3. Thi for HERRENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda,
og til sidst stødte han dem bort fra sit Åsyn. Og Zedekias faldt
fra Babels konge.
4. I hans niende Regeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned
drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hær mod
Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringstårne imod
det rundt omkring;
5. og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte Regeringsår.
6. På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i
Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød. Da blev Byens Mur
gennembrudt.
7. Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten
mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen
omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.
8. Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på
Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til
alle Sider.
9. Så greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til
Babels Konge, der fældede Dommen over ham.
10. Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, ligeledes lod han
alle Judas Øverster henrette i Ribla;
11. og på Zedekias selv lod Babels Konge Øjnene stikke ud; derpå lod
han ham lægge i Kobberlænker, og således førte han ham til
Babel; og han lod ham kaste i Fængsel, hvor han blev til sin
Dødedag.
12. På den tiende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge
Nebukadrezars nittende Regeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten
for Livvagten, Babels konges Tjener, til Jerusalem.
13. Han satte Ild på HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;
14. og Murene om Jerusalem nedbrød hele kaldæernes Hær, som Øversten
for Livvagten havde med sig.
15. De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var
gået over til Babels Konge, og de sidste Håndværkere førte
Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.
16. Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzaradan,
Øversten for Livvagten, blive tilbage som Vingårdsmænd og
Agerdyrkere,
17. Kobbersøjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
18. Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne,
som brugtes ved Tjenesten, røvede de;
19. også Fadene, Panderne, Skålene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne
og Offerskålene, der helt var af Guld eller Sølv, røvede
Øversten for Livvagten.
20. De to Søjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene,
som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus Kobberet i alle
disse Ting var ikke til at veje.
21. Atten Alen høj var hver Søjle, og en Snor på tolv Alen kunde nå
om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.
22. Og der var et Søjlehoved af Kobber oven på den, fem Alen højt,
og rundt om Søjlehovedet var der Fletværk og Granatæbler, alt af
Kobber; og på samme Måde var det med den anden Søjle.
23. Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler, som hang frit;
der var i alt hundrede Granatæbler rundt om Fletværket.
24. Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Anden præsten
Zefanja og de tre Dørvogtere;
25. og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krigsfolket,
og syv Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som
endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev
Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd
at Folket fra Landet, der fandtes i Byen
26. dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels
Konge i Ribla
27. og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Så førtes
Juda i Landflygtighed fra sit Land.
28. Følgende er Tallet på de Folk, Nebukadrezar bortførte i
Fangenskab: I hans syvende År 3023 Judæere,
29. i Nebukadrezars attende År 832 fra Jerusalem;
30. i Nebukadrezars tre og tyvende År bortførte Nebuzaradan,
Øversten for Livvagten, 745 af Judæerne; tilsammen 4600.
31. I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse
på den fem og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge
Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda
til Nåde og førte ham ud af Fængselet.
32. Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger,
som var hos ham i Babel.
33. Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så
længe han levede.
34. Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han
behøvede for den Dag, indtil sin Dødedag, så længe han levede.