1. HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om folkene.
2. Til Ægypten, om Ægypterkongen Farao Nekos Hær, som stod ved
Floden Eufrat i Karkemisj, og som Kong Nebukadrezar af Babel
slog i Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regeringsår.
3. Gør Skjold og Værge rede, kom hid til Strid!
4. Spænd Hestene for, sid op på Gangeme, stil eder op med Hjelmene
på, gør Spydene blanke, tag Brynjeme på!
5. Hvorfor er de rædselsslagne, veget tilbage deres Helte knust, på
vild Flugt uden at vende sig? Trindt om er Rædsel, lyder det fra
HERREN:
6. De rapfodede undflyr ikke, og Helten redder sig ikke. Mod Nord
ved Eufrats Flod falder de og styrter.
7. Hvem stiger der som Nilen, hvis Vande svulmer som Strømme?
8. Det er Ægypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer som
Strømme. Det tænkte: "Jeg vil stige op og oversvømme Jorden,
ødelægge dem, som bor derpå."
9. Stejl, I Heste, tag vanvittig Fart, I Vogne, lad Heltene rykke
frem, Kusj, Put, som bærer Skjold, og Luderne, som spænder Bue.
10. Dette er Herrens, Hærskarers HERREs Dag, en Hævnens Dag til Hævn
over hans Fjender. Sværdet æder sig mæt og svælger i deres Blod;
thi Herren Hærskarers HERRE har Offerslagtning i Nordens Land
ved Eufrats Flod.
11. Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, Ægyptens Datter!
Forgæves bruger du Lægemidler i Mængde; der er ingen Lægedom for
dig.
12. Folkene hører dit Råb, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt
snubler over Helt, sammen styrter de begge,
13. Det Ord, HERREN talede til Profeten Jeremias, om at Kong
Nebukadrezar af Babel skulle komme og slå Ægypten.
14. Forkynd det i Ægypten, kundgør det i Migdol, kundgør det i Nof
og Takpankes! Sig: Stil dig op og gør dig rede, thi Sværdet
fortærer trindt om dig.
15. Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, fordi HERREN
jog den bort.
16. Din brogede Folkesværm falder og styrter; de siger til
hverandre: "Kom, lad os vende hjem til vort Folk og vort
Fædreland for det hærgende Sværd!"
17. Kald Farao, Ægyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige
Tid gå forbi.
18. Så sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE:
Som Tabor mellem Bjergene, som Karmel ved Havet kommer han.
19. Skaf dig Rejsetøj, du, som bor der, Ægyptens Datter! Thi Nof
skal ødelægges og afbrændes, så ingen bor der.
20. En smuk kvie er Ægypten, men en Bremse fra Nord falder over det.
21. Selv dets Lejesvende, der er som Fedekalve, vender sig alle til
Flugt; de holder ikke Stand, thi deres Ulykkes Dag er kommet
over dem, deres Hjemsøgelses Tid.
22. Dets Røst er som den hvislende Slanges; thi med Hærmagt farer de
frem, og med Økser kommer de over det som Brændehuggere. 23, De
fælder dets Skov, lyder det fra HERREN, fordi den ikke er til at
trænge igennem. Thi de er talrigere end Græshopper, ikke til at
tælle.
24. Til Skamme bliver Ægyptens Datter; hun gives i Nordfolkets Hånd.
25. Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Amon i
No og Farao og Ægypten med dets Guder og Konger, Farao og dem,
der stoler på ham;
26. og jeg giver dem i deres Hånd, som står dem efter Livet, i kong
Nebukadrezar af Babels og hans Tjeneres Hånd; men siden skal
Landet bebos som i fordums Tid lyder det fra HERREN.
27. Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, vær ikke bange, Israel; thi
se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres
Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og
trygt, og ingen skal skræmme ham.
28. Frygt ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, thi jeg er
med dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke
jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg
vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet.