Jeremias 43

1. Men da Jeramias var til ende med at forkynde alle de Ord, med

hvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de nævnte

Ord,

2. sagde Azarja, Maasejas Søn, og Johanan, Kareas Søn, og alle de

andre overmodige Mænd til Jeremias: "Du lyver! HERREN vor Gud

har ikke sendt dig for at sige, at vi ikke skal drage til

Ægypten for at bo der som fremmede;

3. nej, Baruk, Nerijas Søn, har ophidset dig imod os, for at vi

skal gives i Kaldæernes Hånd, så de dræber os eller fører os

bort til Babel."

4. Og Johanan, Karens Søn, alle Hærførerne og alt Folket adlød ikke

HERRENs Røst om at blive i Judas Land;

5. men Johanan, Kareas Søn, og alle Hærførerne tog hele Judas Rest,

som var vendt tilbage for at bo i Judas Land,

6. Mænd, Kvinder og Børn, Kongedøtrene og enhver, som Livvagts

øverste Nebuzaradan havde ladet blive hos Gedalja, Sjafans Søn

Ahikams Søn, også Profeten Jeremias og Baruk, Nerijas Søn,

7. og drog til Ægypten; thi de adlød ikke HERRENs Røst. Og de kom

til Takpankes.

8. Men HERRENs Ord kom til Jeremias i Takpankes således:

9. Tag dig nogle store Sten og grav dem ned i Teglstensgulvets

Underlag ved Indgangen til Faraos Hus i Takpankes i de judæiske

Mænds Påsyn

10. og sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Jeg

lader min Tjener Kong Nebukadrezar af Babel hente, og han skal

rejse sin Trone oven over de Sten, du gravede ned, og brede sit

Trontæppe derover.

11. Han skal komme og slå Ægypten; dem, der hører Døden til, skal

han overgive til Død, dem der hører Fangenskabet til, til

Fangenskab og dem, der hører Sværdet til, til Sværd.

12. Han skal sætte Ild på Ægyptens Gudehuse og afbrænde dem og

bortføre Guderne som Fanger, og han skal svøbe Ægypten om sig,

som en Hyrde sin Kappe; derpå skal han drage bort derfra i Fred.

13. Han skal nedbryde Stenstøtterne i Bet-Sjemesj og afbrænde

Ægyptens Gudehuse.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 855 / 1015 题