1. Men da Jeramias var til ende med at forkynde alle de Ord, med
hvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de nævnte
Ord,
2. sagde Azarja, Maasejas Søn, og Johanan, Kareas Søn, og alle de
andre overmodige Mænd til Jeremias: "Du lyver! HERREN vor Gud
har ikke sendt dig for at sige, at vi ikke skal drage til
Ægypten for at bo der som fremmede;
3. nej, Baruk, Nerijas Søn, har ophidset dig imod os, for at vi
skal gives i Kaldæernes Hånd, så de dræber os eller fører os
bort til Babel."
4. Og Johanan, Karens Søn, alle Hærførerne og alt Folket adlød ikke
HERRENs Røst om at blive i Judas Land;
5. men Johanan, Kareas Søn, og alle Hærførerne tog hele Judas Rest,
som var vendt tilbage for at bo i Judas Land,
6. Mænd, Kvinder og Børn, Kongedøtrene og enhver, som Livvagts
øverste Nebuzaradan havde ladet blive hos Gedalja, Sjafans Søn
Ahikams Søn, også Profeten Jeremias og Baruk, Nerijas Søn,
7. og drog til Ægypten; thi de adlød ikke HERRENs Røst. Og de kom
til Takpankes.
8. Men HERRENs Ord kom til Jeremias i Takpankes således:
9. Tag dig nogle store Sten og grav dem ned i Teglstensgulvets
Underlag ved Indgangen til Faraos Hus i Takpankes i de judæiske
Mænds Påsyn
10. og sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Jeg
lader min Tjener Kong Nebukadrezar af Babel hente, og han skal
rejse sin Trone oven over de Sten, du gravede ned, og brede sit
Trontæppe derover.
11. Han skal komme og slå Ægypten; dem, der hører Døden til, skal
han overgive til Død, dem der hører Fangenskabet til, til
Fangenskab og dem, der hører Sværdet til, til Sværd.
12. Han skal sætte Ild på Ægyptens Gudehuse og afbrænde dem og
bortføre Guderne som Fanger, og han skal svøbe Ægypten om sig,
som en Hyrde sin Kappe; derpå skal han drage bort derfra i Fred.
13. Han skal nedbryde Stenstøtterne i Bet-Sjemesj og afbrænde
Ægyptens Gudehuse.