Jeremias 39

1. Efter at Jerusalem var indtaget, i kong Zedekias af Judas niene

regeringsår i den tiende Måned, kom Kong Nebudkadrezar af Babel

med hele sin Hær til Jerusalem og belejrede det;

2. i Zedekiass ellevte År på den niende Dag i den fjerde Måned blev

Byen stormet

3. da kom alle Babels konges Fyrster og satte sig i Midterporten:

Overhofmanden Nebusjazban, Magernes Øverste Nergal-Sarezer og

alle Babels Konges andre Fyrster.

4. Da Kong Zedekias af Juda og alle hans Krigsmænd så dem, flygtede

de om Natten fra Byen ad Vejen til Kongens Have gennem Porten

mellem de to Mure og tog Vejen ad Araba til.

5. Men Kaldæernes Hær satte efter dem og indhentede Zedekias på

Jerikos Lavslette; og de tog ham med og bragte ham op til Kong

Nebukadnezar af Babel i Ribla i Hamats Land; og han fældede hans

Dom.

6. Babels Konge lod i Ribla Zedekiass Sønner dræbe i hans Påsyn;

også alle de ypperste i Juda lod Babels Konge dræbe;

7. derpå lod han Øjnene stikke ud på Zedekias og lod ham lægge i

Kobberlænker for at føre ham til Babel.

8. kaldæerne satte Ild på Kongens Palads og Folkets Huse og nedbrød

Jerusalems Mure.

9. Resten af Folket, der var levnet i Byen, Overløberne, der var

løbet over til ham, og Resten af Håndværkerne førte Livvagtens

øverste Nebuzaradan som Fanger til Babel,

10. og kun nogle af den fattigste Befolkning, der intet ejede, lod

Livvagts øverste Nebuzaradan blive tilbage i Judas Land, idet

han samtidig gav dem Vingårde og Agre.

11. Men om Jeremias bød Kong Nebukadrezar af Babel Livvagts øverste

Nebuzaradan:

12. "Tag ham og hav Øje med ham og gør ham ingen Men; gør med ham,

som han selv ønsker!"

13. Så sendte Livvagts øverste Nebuzaradan, Overhofmanden

Nebusjazban og Magernes Øverste Nergal-Sarezer og alle Babels

Konges andre Stormænd

14. Bud og, lod Jeremias hente i Vagtforgården og overgav ham til

Gedalja, en Søn af Sjafans Søn Ahikam, for at han skulde føre

ham til hans Hjem; og han boede iblandt Folket.

15. Medens Jeremias sad fængslet i Vagtforgården, kom HERRENs Ord

til ham således:

16. Gå hen og sig til Ætioperen Ebed-Melek: Så siger Hærskarers

HERRE, Israels Gud: Se, jeg lader mine Ord gå i Opfyldelse på

denne By til Ulykke og ikke til Lykke, og du skal have dem i

Tankerne på hin Dag.

17. Men på hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skal

ikke gives i de Mænds Hånd, for hvem du frygter;

18. thi jeg vil frelse dig, så du ikke falder for Sværdet, og du

skal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede på mig, lyder det

fra HERREN

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 851 / 1015 题