Jeremias 34

1. Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar

af Babel og hele hans Hær og alle Riger på Jorden, der stod

under hans Herredømme, og alle Folkeslag angreb Jerusalem og

alle dets Byer; det lød:

2. Så siger HERREN, Israels Gud: Gå hen og sig til Kong Zedekias af

Juda: Så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges

Hånd, og han skal afbrænde den.

3. Og du skal ikke undslippe hans Hånd, men gribes og overgives i

hans Hånd og se Babels Konge Øje til Øje, og han skal tale med

dig Mund til Mund, og du skal komme til Babel.

4. Hør dog HERRENs Ord, Kong Zedekias af Juda: Så siger HERREN om

dig: Du skal ikke falde for Sværdet,

5. men dø i Fred, og ligesom man brændte til Ære for dine Fædre,

kongerne før dig, således skal man brænde til Ære for dig og

klage over dig: "Ve, Herre!" så sandt jeg har talet, lyder det

fra HERREN.

6. Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedekias af

Juda i Jerusalem,

7. medens Babels Konges Hær angreb Jerusalem og begge de Byer i

Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste Stæder

var tilbage af Judas Byer.

8. Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, efter at kong Zedekias

havde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udråbt

Frigivelse,

9. således at enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i

Frihed, såfremt de var Hebræere, og ikke mere lade en judæisk

Broder trælle.

10. Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgået Pagten om, at

enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i Frihed og

ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå.

11. Men siden skiftede de Sind og tog Trællene og Trælkvinderne, som

de havde ladet gå bort i Frihed, tilbage og tvang dem til at

være Trælle og Trælkvinder.

12. Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:

13. Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders

Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Trællehuset, idet

jeg sagde:

14. "Når der er gået syv År, skal enhver af eder lade sin hebraiske

Landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks År, gå

bort; du skal lade ham gå af din Tjeneste i Frihed!" Men eders

Fædre hørte mig ikke og lånte mig ikke Øre.

15. Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine Øjne, idet

I udråbte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagt

for mit Åsyn i det Hus, mit Navn er nævnet over,

16. men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhver

af eder tog sin Træl eller Trælkvinde tilbage, som I havde ladet

gå bort i Frihed, om de ønskede det, og tvang dem til at være

eders Trælle og Trælkvinder.

17. Derfor, så siger HERREN: Da I ikke hørte mig og udråbte

Frigivelse, hver for sin Broder og hver for sin Næste, vil jeg

nu udråbe Frigivelse for eder, lyder det fra HERREN, så I

hjemfalder til Sværd, Pest og Hunger, og jeg vil gøre eder til

Rædsel for alle Jordens Riger.

18. Og jeg giver de Mænd, som har overtrådt min Pagt og ikke holdt

den Pagts Ord, som de sluttede for mit Åsyn, da de slagtede

Kalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik,

19. Judas og Jerusalems Fyrster, Hofmændene og Præsterne og hele

Landets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven

20. dem giver jeg i deres Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står

dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og

Jordens Dyr til Æde.

21. Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i deres

Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står dem efter Livet. Og

Babels Konges Hær, som drog bort fra eder,

22. se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbage til

denne By, og de skal angribe den og indfage og afbrænde den; og

Judas Byer lægger jeg øde, så ingen bor der!

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 846 / 1015 题