1. Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser,
lyder det fra HERREN.
2. Derfor, så siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter
mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget
eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde
Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.
3. Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra
alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem
tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og
mangfoldige.
4. Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de
skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder
det fra HERREN.
5. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvækker David
en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle
viselig og øve Ret og Retfærd i Landet.
6. I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn,
man skal give ham er: HERREN vor Retfærdighed.
7. Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke
mere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op
fra Ægypten!"
8. men: "Så sandt HERREN lever, der førte og bragte Israels Huss
Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han
havde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.
9. Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er
slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for
HERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.
10. Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger
Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er
ondt, og er stærk i Uret.
11. Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg
mødt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.
12. Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes
de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem,
Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HERREN.
13. Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de
og vildledte Israel, mit Folk.
14. Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og
vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om
enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som
Gomorra.
15. Derfor, så siger Hærskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver
dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems
Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet.
16. Så siger Hærskarers HERRE: Hør ikke Profeternes Ord, når de
profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn
fremfører de, ikke Ord fra HERRENs Mund.
17. De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal gå eder
vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der
skal ikke ske eder noget ondt!"
18. Thi hvem stod i HERRENs fortrolige Råd, så han så og hørte hans
Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?
19. Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende
Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.
20. HERRENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet
sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det.
21. Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke
til dem, og dog profeterer de.
22. Hvis de står i mit fortrolige Råd og hører mine Ord, så lad dem
vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.
23. Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HERREN, og ikke
en Gud i det fjerne?
24. Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra
HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det
fra HERREN.
25. Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn,
siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!"
26. Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og
deres Hjertes Svig, mon i Sinde
27. og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de
Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit
Navn over Baal?
28. Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem
mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at
gøre? lyder det fra HERREN.
29. Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer,
der knuser Fjelde?
30. Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de,
som stjæler mine Ord fra hverandre.
31. Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som
taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra HERREN."
32. Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder
Løgnedrømme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med
deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem
nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder
det fra HERREN.
33. Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er
HERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder
af," lyder det fra HERREN.
34. Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", den
Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.
35. Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede
HERREN?" og: "Hvad talede HERREN?"
36. Men om HERRENs Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver
skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds,
Hærskarers HERREs, vor Guds, Ord.
37. Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og:
"Hvad talede HERREN?"
38. Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, så siger HERREN:
Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", skønt jeg sendte eder
det Bud: "I må ikke sige "HERRENs Byrde!"
39. se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg
gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn
40. og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.