1. Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids
ristet i deres Hjertes Tavle og på deres Altres Horn,
2. når Sønnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, på alle grønne
Træer, på de høje Steder,
3. på Bjergene på Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver jeg
hen til Rov til Løn for din Synd, så langt dine Grænser når.
4. Din Hånd må slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig,
trælle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min
Vrede, den brænder evigt.
5. Så siger HERREN: Forbandet være den Mand, som stoler på
Mennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fra
HERREN.
6. Han bliver som Ødemarkens Ene og får ej Lykke at se; han bor i
glødende Ørk, i Saltland, hvor ingen fæster Bo.
7. Velsignet være den Mand, som stoler på HERREN, og hvis Tillid
HERREN er.
8. Han bliver somn et Træ, der er plantet ved Vand, og strækker
sine Rødder til Bækken, ej ængstes, når Heden komnmer, hvis Løv
er frodig grønt, som ej ængstes i Tørkens År eller ophører med
at bære Frugt.
9. Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?
10. Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og prøver Nyrer for at gengælde
hver hans Færd, hans Gerningers Frugt.
11. Som en Agerhømme på Æg, den ikke har lagt, er den, der vinder
Rigdom med Uret; han må slippe den i Dagenes Hælvt og slår ved
sin Død som en Dåre.
12. En Herlighedstrone, en urgammel Høj er vor Helligdoms Sted.
13. HERRE, du Israels Håb, enhver, der forlader dig, får Skam; de,
der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er
Kilden med levende Vand, forlod de.
14. Læg mig, HERRE, så jeg læges, frels du mig, så jeg frelses, thi
du er min Ros.
15. Se, de andre siger til mig: "Hvor er HERRENs Ord? Lad det
konmme!"
16. Jeg vægred mig ej ved at være Hyrde i dit Spor", begæred ej
heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Læber,
er for dit Åsyn.
17. Bliv ikke en Rædsel for mig, du min Tilflugt på Ullykkens Dag.
18. Lad Forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad dem
forfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem Ulykkens Dag,
knus dem og gentag Slaget!
19. Således sagde HERREN til mig: Gå hen og stil dig i Folkets
Sønners Port, ad hvilken Judas Konger går ind og ud, og i alle
Jerusalemns Porte
20. og sig til dem: Hør HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og
alle Jerusalems Borgere, som går ind ad disse Porte!
21. Så siger HERREN: Vogt eder for eders Sjæles Skyld, at I ikke
bærer Byrder ind gennem Jerusalems Porte på Sabbatsdagen!
22. Bring ingen Byrde ud af eders Huse på Sabbatsdagen og gør intet
Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders Fædre.
23. De hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men gjorde Nakken stiv
for ikke at høre eller tage ved Lære.
24. Men hvis I hører mig, lyder det fra HERREN, så I ikke bringer
nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte på Sabbatsdagen, men
holder den hellig og ikke gør noget Arbejde på den,
25. så skal Konger og Fyrster, som sidder på Davids Trone, drage ind
ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster,
Judas Mænd og Jerusalems Borgere, og denne By skal stå til evig
Tid.
26. Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra
Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe
Brændoffer, Slagtoffer, Afgrødeoffer og Røgelse og Takoffer til
HERRENs Hus.
27. Men hvis I ikke hører mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og
om ikke at bære nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte på
Sabbatsdagen, så sætter jeg Ild på dets Porle, og den skal
fortære Jerusalems Paladser uden at slukkes.