1. Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må
jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi
er alle troløse trygge?
2. Du planter dem, og de slår rod, de trives og bærer Frugt. De har
dig i Munden, men ikke i Hjertet.
3. Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod
dig. Riv dem bort som Får til Slagtning, vi dem til Blodbadets
Dag!
4. (Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For
indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man
siger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil gå os.")
5. "Når Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste?
Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du så gøre i
Jordans Stolthed"?
6. Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv
de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, når de giver
dig gode Ord!"
7. Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min
elskede hen i hendes Fjenders Hånd.
8. Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede
Røsten imod mig, derfor må jeg hade den.
9. Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle?
Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af æde!
10. Hyrder i Mængde ødelægger min Vingård, nedtramper min Arvelod,
min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;
11. de lægger den øde, den sørger øde for mit Åsyn. Hele Landet er
ødelagt, thi ingen brød sig om det.
12. Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har
et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den
anden; intet Kød har Fred.
13. De såede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til
Skamme med deres Afgrøde for HERRENs glødende Vredes Skyld.
14. Så siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod,
jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres
Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.
15. Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter
over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til
sit Land.
16. Hvis de da lærer mit Folks Veje, så de sværger ved mit Navn: "Så
sandt HERREN lever!" ligesom de lærte mit Folk at svæærge ved
Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.
17. Men hører de ikke, rykker jeg et sådant Folk helt op og
tilintetgør det, lyder det fra HERREN.