2. Ak, fandt jeg i Ørkenen et Herberg for vandringsmænd. Så drog
jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle,
en svigefuld Bande;
3. de spænder deres Tunges Bue. Løgn, ikke Sandhed råder i Landet;
thi de går fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, så lyder
det fra HERREN.
4. Vogt eder hver for sin Næste, tro ingen Broder, thi hver Broder
er fuld af List, hver sværter sin Næste.
5. De fører hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de øver Tungen
i Løgn, skejer ud, vil ej vende om,
6. Voldsdåd Slag i Slag og Svig på Svig; de nægter at kendes ved
mig, så lyder det fra HERREN.
7. Derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg smelter og prøver
dem, ja, hvad må jeg dog gøre for mit Folks Datters Skyld!
8. Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med Næsten
taler de Fred, men i Hjertet bærer de Svig.
9. Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, så lyder det fra HERREN,
skal ikke min Sjæl tage Hævn over sligt et Folk?
10. Over Bjergene bryder jeg ud i Gråd og Klage, over
ØrkenensGræsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme,
der høres ej Lyd af Kvæg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.
11. Jerusalem gør jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas Byer
til Ørk, hvor ingen bor.
12. Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENs
Mund talet, så han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt øde,
afsvedet som en Ørken, mennesketomt?
13. Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem,
og ikke hørte min Røst eller vandrede efter den,
14. men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres Fædre
lærte dem at kende,
15. derfor, så siger Hærskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giver
dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;
16. jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fædre
før kendte til, og sender Sværdet efter dem, til jeg får gjort
Ende på dem.
17. Så siger Hærskarers HERRE, mærk jer det vel! Kald Klagekvinder
hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,
18. lad dem haste og istemme Klage over os! Vore Øjne skal rinde med
Gråd, vore Øjenlåg strømme med Vand.
19. Thi Klageråb høres fra Zion: "Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede
dybt, fordi vi må bort fra Landet, thi de brød vore Boliger
ned."
20. Ja, hør, I Kvinder, mit Ord, eders Øre fange Ord fra min Mund,
og lær eders døtre Klage, hverandre Klagesang:
21. "Døden steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnet
på Gaden, de unge på Torvene."
22. Sig: så lyder det fra HERREN: De døde Legemer faldt som Gødning
på Marken, som Skåret efter Høstmanden; ingen binder op.
23. Så siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den
stærke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;
24. men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstand
til at kende mig, at jeg, HERREN, øver Miskundhed, Ret og
Retfærdighed på Jorden; thi i sådanne har jeg Behag, lyder det
fra HERREN.
25. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsøger alle
de omskårne, som har Forhud:
26. Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle Ørkenboere med
rundklippet Hår; thi Hedningerne er alle uomskårne, men alt
Israels Hus har uomskåret Hjerte.