Esajas 58

1. Råb højt spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen,

forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!

2. Mig søger de Dag efter bag og ønsker at kende mine Veje, som var

de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt

ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:

3. "Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?"

Se, I driver Handel, når I faster, og pisker på Arbejdsflokken.

4. Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I

faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det

høje.

5. Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig?

At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder

du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?

6. Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker. at løsne

Ågets Bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Åg,

7. at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus,

at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine

Landsmænd.

8. Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit

Sår, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENs Herlighed slutter

Toget.

9. Da svarer HERREN, når du kalder; på dit Råb er hans Svar: "Her

er jeg!" Fjerner du Åget fra din Midte, holder op at tale ondt

og pege Fingre,

10. rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl,

skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive som

Middag;

11. HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt,

og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som

rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.

12. Da bygges på ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da

kaldes du "Murbrudsbøder", "Genskaber af farbare Veje".

13. Varer du din Fod på Sabbatten, så du ej driver Handel på min

Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdag

ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og

unyttig Snak,

14. da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets

Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 803 / 1015 题