1. Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er
rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser
Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -
2. fra den hellige By har de jo Navn, deres Støtte er Israels Gud,
hvis Navn er Hærskarers HERRE:
3. Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, så det
hørtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.
4. Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbånd, din
Pande af Kobber.
5. Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, førend det indtraf,
at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skårne og
støbte bød det."
6. Du hørte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke stå ved det? Fra
nu af kundgør jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;
7. nu skabes det, ikke før,før i Dag har I ikke hørt det, at du
ikke skulde sige: "Jeg vidste det."
8. Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for
Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du
"Frafalden";
9. for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min Ære vil jeg
skåne, ej udrydde dig.
10. Se, jeg smelted dig Sølv blev det ikke prøved dig i Lidelsens
Ovn.
11. For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krænkes dog ikke mit
Navn! Jeg giver ej andre min Ære.
12. Hør mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det,
jeg er den første, også jeg er den sidste.
13. Min Hånd har grundlagt Jorden, min højre udspændt Himlen; så
såre jeg kalder på dem, møder de alle frem.
14. Samler jer alle og hør: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven
fuldbyrder min Vilje på Babel og Kaldæernes Æt.
15. Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg
lykkes.
16. Kom hid til mig og hør: Jeg taled ej fra først i Løndom, jeg var
der, så snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig
med sin Ånd.
17. Så siger HERREN, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er HERREN,
din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du
skal gå.
18. Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din
Retfærd som Havets Bølger,
19. da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talløs som
Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lægges øde for
mit Åsyn.
20. Gå ud af Babel, fly fra Kaldæa, kundgør, forkynd det med
jublende Røst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN
har genløst Jakob, sin Tjener,
21. lod dem gå gennem Ørk, de tørstede ikke, lod Vand vælde frem af
Klippen til dem, kløvede Klippen, så Vand strømmed ud."