1. Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skånet
for Ran! Når dit Hærværk er endt, skal du hærges, når din Ranen
har Ende, skal der ranes fra dig!
2. HERRE, vær os nådig, vi bier på dig, vær du vor Arm hver Morgen,
vor Frelse i Nødens Stund!
3. For Bulderet må Folkeslag fly; når du rejser dig, splittes
Folkene.
4. Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover
som Græshoppesværme.
5. Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med
Ret og Retfærd.
6. Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og
Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.
7. Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;
8. Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer
ringe, Mennesker regned han ikke.
9. Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er
som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.
10. Nu står jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde
frem!
11. I undfanger Strå og føder Halm, eders Ånde er Ild, der fortærer
jer selv;
12. til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i
Ild.
13. Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min
Vælde.
14. På Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: "Hvem
kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Bål?"
15. Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter
Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave,
tilstopper Øret over for Blodråd og lukker Øjnene over for det
onde -
16. højt skal en sådan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han får
sit Brød, og Vand er ham sikret.
17. Dine Øjne får Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et
vidtstrakt Land.
18. Dit Hjerte skal tænke på Rædselen: "Hvor er nu han, der talte og
vejede, han, der talte Tårnene?"
19. Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforståeligt Mål, med
stammende, ufattelig Tunge.
20. Se på Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et
sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig
rykkes op, hvis Snore ej rives over.
21. Nej der træder HERRENs Bæk for os i Floders og brede Strømmes
Sted; der kan ej Åreskib gå, ej vældigt Langskib sejle.
22. Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor
Konge, han bringer os Frelse.
23. Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Råen og spænder ej
Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i
Rovet.
24. Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd
forladt.