1. Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste,
som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikke
ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.
2. Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord.
Han står op mod de ondes Hus og mod Udådsmændenes Hjælp.
3. Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd.
Når HERREN udrækker Hånden, snubler Hjælperen, den hjulpne
falder, de omkommer alle til Hobe.
4. Thi så sagde HERREN til mig: Som en Løve knurrer, en Ungløve
over sit Rov, og ikke, når Hyrdernes Flok kaldes hid imod den,
skræmmes af Skriget eller viger for Larmen, så stiger Hærskarers
HERRE ned til Kamp på Zions Bjerg og Høj.
5. Som svævende Fugle så skærmer Hærskarers HERRE Jerusalem,
skærmer og frier, skåner og redder.
6. Vend om til ham, hvem Israels Børn faldt fra så dybt!
7. Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder af
Guld, eders Hænders syndige Værk.
8. Assur falder for Sværd, men ikke en Mands, et Sværd fortærer
det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sværdet, til
Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmænd;
9. hans Klippe viger bort af Rædsel, hans Fyrster skræmmes fra
Fanen. Så lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin
Ovn i Jerusalem.