1. HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har
gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande.
2. Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes
Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.
3. Derfor ærer dig et mægtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers
Stad.
4. Thi du blev de ringes Værn, den fattiges Værn i Nøden, et Ly mod
Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmænds
Ånde,
5. som Hede i det tørre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede
ved Skyens Skygge så dæmpes Voldsmænds Sang.
6. Hærskarers HERRE gør på dette Bjerg et Gæstebud for alle
Folkeslag med fede Retter og stærk Vin, med fede, marvfulde
Retter og stærk og klaret Vin.
7. Og han borttager på dette Bjerg Sløret, som tilslører alle
Folkeslag, og Dækket, der dækker alle Folk.
8. Han opsluger Døden for stedse. Og den Herre HERREN aftørrer
Tåren af hver en Kind og gør Ende på sit Folks Skam på hele
Jorden, så sandt HERREN har talet.
9. På hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på,
og som frelste os; her er HERREN, som vi biede på. Lad os juble
og glæde os over hans Frelse;
10. thi HERRENs Hånd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned,
hvor det står, som Strå i Møddingpølen;
11. det breder sine Hænder ud deri som Svømmeren gør for at svømme,
og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.
12. Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Værn; han jævner dem
med Jorden, så de ligger i Støvet.