1. Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
2. slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit
Bord;
3. hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
4. Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er
uden Vid:
5. Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
6. Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens
Vej!
7. Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs,
høster man Skam;
8. revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise,
så elsker han dig;
9. giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så
øges hans Viden.
10. HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er
Forstand.
11. Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
12. Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du
ene Følgen!
13. Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
14. hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
15. og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne
Vej:
16. Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er
uden Vid:
17. Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
18. Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i
Dødsrigets Dyb.