Salme 146

1. Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2. Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe

jeg lever.

3. Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke

kan hjælpe!

4. Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet

samme Dag.

5. Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN

hans Gud,

6. som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som

evigt bevarer sin Trofasthed

7. og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN

løser de fangne,

8. HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN

elsker de retfærdige,

9. HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men

gudløses Vej gør han kroget.

10. HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til

Slægt. Halleluja!

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 683 / 1015 题