1. (Af David.)
Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid
mine Fingre til Krig,
2. min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit
Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!
3. HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et
Menneskebarn, at du agter på ham?
4. Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
5. HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de
ryger;
6. slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag
dem Rædsel;
7. udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
8. fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er
Løgnehånd.
9. Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget
Harpe,
10. du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
11. Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de,
hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
12. I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er
som Søjler, udhugget i Tempelstil;
13. vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore
Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,
14. fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen
Skrigen på Torvene.
15. Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud
er HERREN!