Salme 110

1. (Af David. En Salme.)

HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg

lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!"

2. Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt

dine Fjender!

3. Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse

kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens

Moderskød.

4. HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på

Melkizedeks Vis."

5. Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag,

6. blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser

Hoveder viden om Lande.

7. Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 647 / 1015 题