Salme 62

1. (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.)

2. Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

3. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes

meget.

4. Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på

en hældende Væg, en faldende Mur?

5. Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker

Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

6. Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

7. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

8. Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt

har jeg i Gud;

9. stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud

er vor Tilflugt. - Sela.

10. Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de

op, de er Tomhed til Hobe.

11. Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om

Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

12. Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

13. Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter

hans Gerning.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 597 / 1015 题