1. (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.)
2. Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes
meget.
4. Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på
en hældende Væg, en faldende Mur?
5. Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker
Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.
6. Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
7. ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
8. Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt
har jeg i Gud;
9. stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud
er vor Tilflugt. - Sela.
10. Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de
op, de er Tomhed til Hobe.
11. Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om
Rigdommen vokser, agt ikke derpå!
12. Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,
13. Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter
hans Gerning.