1. (Til sangmestern. Al-mahalat. En maskil af David.)
2. Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt
handler de, ingen gør godt.
3. Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der
findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
4. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke
een.
5. Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd
de Brød, og ikke påkalder Gud?
6. Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud
adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud
forkaster dem.
7. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks
Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.