Salme 10

1. Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i

Trængselstider?

2. Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han

spinder;

3. thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske

forbander, ringeagter HERREN.

4. Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen

Gud"; det er alle hans Tanker.

5. Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han

blæser ad alle sine Fjender.

6. Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt

til Slægt."

7. Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er

under hans Tunge;

8. han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri,

efter Staklen spejder hans Øjne;

9. han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer

han, han fanger den arme ind i sit Garn;

10. han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans

Kløer.

11. Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser

det aldrig."

12. Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!

13. Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger

ikke?

14. Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd;

Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.

15. Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den

ej findes!

16. HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af

hans Land;

17. du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte,

vender Øret til

18. for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer

øve Vold.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 544 / 1015 题