1. (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af
benjaminitten Kusj' ord.)
2. HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver
min Forfølger,
3. at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at
nogen befrier.
4. HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,
5. har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag
gjort mine Fjender Men,
6. så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til
Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.
7. HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen,
vågn op, min Gud, du sætte Retten!
8. Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det
høje!
9. HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd
og Uskyld!
10. På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som
prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
11. Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
12. retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
13. Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og
sigter;
14. men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine
Pile til brændende Pile.
15. Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
16. han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han
gjorde.
17. Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen
Isse.
18. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den
Højestes Navn.