Salme 4

1. (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.)

2. Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du

mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

3. Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske

Tomhed, søge Løgn? - Sela.

4. Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder

HERREN, hører han mig.

5. Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og

ti! - Sela.

6. Bring rette Ofre og stol på HERREN!

7. Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!

8. HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn

og Most flød over.

9. I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader

mig bo alene i Tryghed.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 538 / 1015 题