1. Så svarede Job HERREN og sagde:
2. "Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!
3. "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor:
jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og
som jeg ej kendte til.
4. Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
5. Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig;
6. jeg tager det derfor tilbage og angrer i Støv og Aske!
7. Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til
Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to
Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!
8. Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job
og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i
Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en
Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min
Tjener Job!"
9. Så gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar
hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN bønhørte Job.
10. Og HERREN vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine
Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold
igen.
11. Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham
tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham
deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN
havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en
Guldring.
12. Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første. Han
fk 14000 Stykker Småkvæg, og 1000 Aseninder.
13. Og han fik syv Sønner og tre Døtre,
14. og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje
Keren-Happuk.
15. Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden;
og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre:
16. Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire
Slægtled.
17. Så døde Job gammel og mæt af Dage.