1. Den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og trådte
ind i den indre Gård til Kongens Palads, foran Kongens Palads,
medens Kongen sad på sin Kongetrone i det kongelige Palads ud
imod Indgangen.
2. Da Kongen så Dronning Ester stå i Gården, fandt hun Nåde for
hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i
Hånden, ud imod Ester. Da trådte Ester hen og rørte ved Spidsen
af Scepteret;
3. og Kongen sagde til hende: "Hvad fattes dig, Dronning Ester, og
hvad er dit Ønske? Om det så er Halvdelen af Riget, skal du få
det!
4. Ester svarede: "Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman
om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham."
5. Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters
Ønske kan blive opfyldt!" Så kom Haman og Kongen til det
Gæstebud, Ester havde gjort rede,
6. og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din Bøn?
Du skal få den opfyldt. Og hvad er dit Ønske? Om det så er
Halvdelen af Riget, skal det tilstås dig!
7. Ester svarede: "Min Bøn og mit Ønske er
8. hvis jeg har fundet Nåde for Kongens Øjne, og hvis det synes
Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstå mig mit Ønske, så komme
Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I
Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!"
9. Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman så
Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller
rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod
Mordokaj.
10. Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud
efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;
11. og Haman talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange
Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham, og hvorledes han
havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.
12. Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig
komme med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjoet rede; og jeg
er også indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.
13. Men alt det er mig ikke nok, så længe jeg ser denne Jøde
Mordokaj sidde i Kongens Port."
14. Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en
Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig
Kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad
til Gæstebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod
Galgen rejse.