Nehemias 13

1. På den Tid blev der læst op af Moses's Bog for Folket, og man

fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde

måtte få Adgang til Guds Menighed,

2. fordi de ikke kom Israeliterne i Møde med Brød og Vand, og fordi

han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte

Forbandelsen til Velsignelse.

3. Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.

4. Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib, hvem Opsynet med

Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med

Tobija,

5. ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før

henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet,

Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne,

Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne.

6. Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong

Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejst

til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til

at rejse,

7. og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde

øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds

Hus's Forgårde,

8. harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud

af Kammeret

9. og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte

Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind.

10. Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes

dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gøre

Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;

11. så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er

Guds Hus blevet vanrøgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og

satte dem på deres Pladser.

12. Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til

Forrådskamrene;

13. og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til Præsten

Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til

Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de

regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tienden

til deres Brødre.

14. Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de

Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for

Tjenesten der!

15. I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, og

andre så jeg bringe Horn i Hus eller læsse det på deres Æsler,

ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det

til Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte

Levnedsmidler.

16. Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og

alskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.

17. Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem:

Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?

18. Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By,

fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mere

Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!

19. Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved Sabbatens

Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtte

åbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk

ved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind på

Sabbaten.

20. Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par

Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,

21. advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden

for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på

eder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.

22. Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og

holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes

hellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig

efter din store Miskundhed!

23. På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, der

havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,

24. talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks

Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.

25. Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle

af dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dog

ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre

til Hustruer for eders Sønner eller eder selv!

26. Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld?

Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var

så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele

Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!

27. Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare

Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede

Kvinder?

28. En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var

Horoniten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed.

29. Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og

Præsternes og Leviternes Pagt!

30. Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede

Tjenesten for Præsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver

især havde.

31. og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af

Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 479 / 1015 题