1. Nehemias's, Hakaljas Søns, Beretning. I Kislev Måned i det
tyvende År, medens jeg var i Borgen i Susan,
2. kom Hanani, en af mine Brødre, sammen med nogle Mænd fra
Juda. Og da jeg udspurgte dem om Jøderne, den Rest, der var
undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,
3. sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra
Fangenskabet der i Landet, lever i stor Nød og Forsmædelse, og
Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrændt.
4. Da jeg hørte denne Tidende, satte jeg mig hen og græd og sørgede
i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds Åsyn,
5. idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygtelige
Gud, som tager Vare på Pagten og Miskundheden mod dem, der
elsker dig og holder dine Bud!
6. Lad dog dit Øre være lydhørt og dit Øje åbent, så du hører din
Tjeners Bøn, som jeg nu beder for dit Åsyn både Nat og Dag for
dine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som
vi også jeg og min Faders Hus har begået imod dig.
7. Såre ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud,
Anordninger og Lovbud, du pålagde din Tjener Moses.
8. Kom det Ord i Hu, som du pålagde din Tjener Moses: Dersom I er
troløse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;
9. men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler
efter dem, så vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens
Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg
udvalgte til Bolig for mit Navn.
10. De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udløste ved din store
Kraft og din stærke Hånd.
11. Ak, Herre, lad dit Øre være lydhørt for din Tjeners og dine
Tjeneres Bøn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i
Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde Nåde for denne Mands
Åsyn! Jeg var nemlig Mundskænk hos Kongen.