1. Men da alt dette var gjort, kom Øversterne til mig og sagde:
"Folket, Israel og Præsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud
fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder,
Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne,
Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
2. thi af deres Døtre har de taget sig selv og deres Sønner
Hustruer, så at den hellige Sæd har blandet sig med Hedningerne;
og Øversterne og Forstanderne var de første til at øve denne
Troløshed!
3. Da jeg hørte den Tale, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe,
rev Hår af mit Hoved og Skæg og satte mig hen i stum Smerte.
4. Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels Guds
Ord mod Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed;
og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrødeofferets Tid.
5. Men ved Aftenafgrødeofferets Tid rejste jeg mig af min
Selvydmygelse, og idet jeg sønderrev min Kjortel og min Kappe,
kastede jeg mig på Knæ og udbredte Hænderne til, HERREN min Gud
6. og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit
Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over
Hovedet, og vor Skyld er så stor, at den rækker til Himmelen!
7. Fra vore Fædres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld været stor,
og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Præster givet
til Pris for Landenes Konger, for Sværd, Fangenskab, Udplyndring
og Vanære, således som det er den Dag i Dag."
8. Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vor
Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet
os at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kan
lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;
9. thi er vi end Trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor
Trældom, men vundet os Nåde for Perserkongernes Åsyn, så at han
har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets
Grushobe og givet os et Gærde i Juda og Jerusalem.
10. Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo
forladt dine Bud,
11. som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det
Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land på
Grund af Hedningernes Urenhed, på Grund af de
Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra
Ende til anden;
12. derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres
Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres
Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og
sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!
13. Efter alt, hvad der er vederfaret os på Grund af vore onde
Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i
fuldt Mål tilregnet os vore Synder, men skænket os en sådan Flok
undslupne -
14. skal vi da på ny krænke dine Bud ved at besvogre os med Folk,
der øver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes
således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes
nogen Rest, og ingen undslipper?
15. HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest
tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor
Syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligt
kan ske!"