Ezra 7

1. Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's

Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af

Hilkija,

2. en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,

3. en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot,

4. en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki,

5. en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn

af Ypperstepræsten Aron -

6. denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose

Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte

alle hans Ønsker, eftersom HERREN hans Guds Hånd var over ham.

7. Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne

Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op

til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår.

8. De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvende

Regeringsår;

9. thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse om

Opbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned kom

han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham.

10. Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og

handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.

11. Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav

Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne

med HERRENs Bud og Anordninger til Israel:

12. Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde

Kender af Himmelens Guds Lov, og så videre:

13. Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og

dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage

til Jerusalem, må drage med dig,

14. al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for at

undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af din

Guds Lov, som er i din Hånd,

15. og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans

Rådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i

Jerusalem,

16. og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel,

tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der

giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.

17. Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre,

Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem på

Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;

18. og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv

og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds

Vilje.

19. De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du

afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem.

20. Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det

tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige

Skatkammer.

21. Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle

Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den

skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal

nøjagtigt ydes

22. indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat

Olie og Salt i ubegrænset Mængde.

23. Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes

til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over

Kongens og hans Sønners Rige.

24. Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge

nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne,

Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved

dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!

25. Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd,

indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket

hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der

ikke kender den, skal I undervise deri.

26. Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov,

over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til

Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.

27. Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanne

Tanker for at herliggøre HERRENs Hus i Jerusalem

28. og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongens

mægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds

Hånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel

til at drage op med mig.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 460 / 1015 题