1. Da den syvende Måned indtraf - Israeliterne boede nu i deres
Byer - samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem;
2. og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre Præsterne og Zerubbabel,
Sjealtiels Søn, og hans Brødre skred til at bygge Israels Guds
Alter for at ofre Brændofre derpå som foreskrevet i den Guds
Mand Moses's Lov.
3. En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejste dog
Alteret på dets gamle Plads og ofrede Brændofre derpå til
HERREN, Morgen- og Aftenbrændofre.
4. Derpå fejrede de Løvhyttefesten som foreskrevet og ofrede
Brændofre Dag for Dag i det rette Tal og på den foreskrevne
Måde, hver Dag hvad der hørte sig til,
5. og siden det daglige Brændoffer og de Brændofre, som hørte til
Nymånerne og alle HERRENs hellige Højtider, og alle de
Brændofre, man frivilligt bragte HERREN.
6. Den første Dag i den syvende Måned begyndte de at ofre Brændofre
til HERREN, før Grunden til HERRENs Helligdom endnu var lagt.
7. Derpå gav de Stenhuggerne og Tømmermændene Penge og Zidonierne
og Tyrierne Fødevarer, Drikkevarer og Olie, for at de skulde
bringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter den
Fuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem.
8. I den anden Måned i det andet År efter deres Ankomst til Guds
Hus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua,
Jozadaks Søn, sammen med alle deres Brødre, Præsterne og
Leviterne, og alle dem, der var kommet fra Fangenskabet til
Jerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviteme fra
Tyveårsalderen og opefter til at lede Arbejdet med HERRENs Hus.
9. Og Leviterne Jesua og hans Sønner og Brødre, Kadmiel og hans
Sønner, Hodavjas Sønner og Henadads Sønner, deres Sønner og
Brødre, trådte til i Endrægtighed for at føre Tilsyn med dem,
der arbejdede på Guds Hus.
10. Og da Bygningsmændene lagde Grunden til HERRENs Helligdom, stod
Præsterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, Asafs
Efterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter Kong
David af Israels Anordning;
11. og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene thi han er
god, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!" Og hele
Folket brød ud i høj Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grunden
var lagt til HERRENs Hus.
12. Men mange af Præsterne, Leviterne og Overhovederne for
Fædrenehusene, de gamle, der havde set det første Tempel, græd
højt, da de så Grunden blive lagt til dette Tempel, men mange
var også de, der opløftede deres Røst med Jubel og Glæde,
13. og man kunde ikke skelne Glædesjubelen fra Folkets Gråd; thi så
højt var Folkefs Jubelråb, at det hørfes langt bort.