1. Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til
Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
2. Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede tre Måneder i Jerusalem.
3. Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og
lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på
Landet.
4. Derpå gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over
Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans
Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.
5. Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede elleve År i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i
HERREN hans Guds Øjne.
6. Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i
Kobberlænker for at føre ham til Babel;
7. og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe til Babel
og opstillede dem i sin Borg i Babel.
8. Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de
Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, står
optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin
blev Konge i hans Sted.
9. Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede
tre Måneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs Øjne.
10. Næste År sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til
Babel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde
hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.
11. Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede i elleve År i Jerusalem.
12. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han
ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra
HERRENs Mund.
13. Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i
Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, så
han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
14. Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig
skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle
Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENs
Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
15. HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til
dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin
Bolig;
16. men de spottede Guds Sendebud, lod hånt om hans Ord og gjorde
sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans
Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
17. Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge
Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over
Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i
hans Hånd.
18. Alle Karrene i Guds Hus, store og små, HERRENs Hus's Skatte og
Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til
Babel.
19. De stak Ild på Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle
dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.
20. Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de
blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik
Magten,
21. for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil
Landet fik sine Sabbater godtgjort; så længe Ødelæggelsen
varede, hvilede det, til der var gået halvfjerdsindstyve År.
22. Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsår vakte HERREN, for
at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen
Kyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige og
desuden kundgøre ved en Skrivelse:
23. "Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har
HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge
ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til
hans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!"