Anden Krønikebog 33

1. Manasse var tolv År gammel, da han blev Konge, og han herskede

fem og halvtredsindstyve År i Jerusalem.

2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede de

Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort

foran Israeliterne.

3. Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde

nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerastøtter og

tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede dem.

4. Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde

sagt: "I Jerusalem skal mit Navn være til evig Tid."

5. Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENs

Hus's Forgårde.

6. Han lod sine Sønner gå igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drev

Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte

Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i

HERRENs Øjne, og krænkede ham.

7. Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om

hvilket Gud havde sagt til David og hans Søn Salomo: "I dette

Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,

vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;

8. og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav

deres Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligt overholder

alt, hvad jeg har pålagt dem, hele Loven, Anordningerne og

Lovbudene, som de fik ved Moses,"

9. Men Manasse forførte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle

værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.

10. Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de ænsede det

ikke.

11. Så førte HERREN Assyrerkongens Hærførere mod dem, og de fangede

Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlænker og førte ham til

Babel.

12. Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Nåde og ydmygede

sig dybt for sine Fædres Gud.

13. Og da han bad til ham, bønhørte han ham; han hørte hans Bøn og

bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedømme; da indså

Manasse, at HERREN er Gud.

14. Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i

Dalen og hen imod Fiskeporten, så at den omsluttede Ofel; og han

byggede den meget høj. I alle de befæstede Byer i Juda ansatte

han Hærførere.

15. Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus

og alle de Altre, han havde bygget på Tempelbjerget og i

Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.

16. Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og

Lovprisningsofre derpå; og han bød Juda at dyrke HERREN, Israels

Gud.

17. Men Folket vedblev at ofre på Offerhøjene, dog kun til HERREN

deres Gutd.

18. Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gud

og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds,

Navn, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike;

19. hans Bøn og Bønhørelse, al hans Synd og Troløshed og de Steder,

hvor han opførte Offerhøje og opstillede Asjerastøtter og

Gudebilleder, før han ydmygede sig, står jo optegnet i Seernes

Krønike.

20. Så lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede

ham i Haven ved hans Hus; og hans Søn Amon blev Konge i hans

Sted.

21. Amon var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han

hersltede to År i Jerusalem.

22. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader

Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader

Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.

23. Han ydmygede sig ikke for HERRENs Åsyn, som hans Fader Manasse

havde gjort, men Amon dyngede Skyld på Skyld.

24. Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og dræbte ham i hans Hus;

25. men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret

sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans

Sted.

Det Gamle Testamente af 1931 · 第 448 / 1015 题